![]() |
| Coaching emner: |
| - Work-life balance |
| - Strukturering af hverdagen |
| - Begyndende stress |
| - Konflikthåndtering |
| - Karriereplanlægning |
| - Jobsøgning |
| - Den svære beslutning |
| - Værdiafklaring |
| - Personlig udvikling |
| - Motivationen |
| - Forberedelse til forhandlinger |
| - Din rolle som leder |
| ... og meget mere! |
Hvad er coaching?
Coaching er en fremadrettet proces, hvor fokus er på dig, dine mål og drømme. Coaching er ikke
bare et værktøj eller en metode - det er en tankegang. En tankegang med fokus på at hjælpe andre;
virksomheder, grupper og enkeltpersoner, med at udvikle sig fra hvor de er, til der hvor de gerne vil
være.
Coaching handler om at hjælpe mennesker med at tage ansvar for deres eget liv og udvikling, at
støtte og motivere dem til handling og læring.
Coaching handler kort og godt om at skabe ejerskab!
Coachens rolle
Ved at stille dig en lang række spørgsmål; åbne, lukkede, nærgående, dumme, indlysende, frække,
kontante og indimellem af mere personlige karakter, prikker coachen til dit verdensbillede, med det
formål at skabe refleksion, indsigt, læring og udvikling.
Coachens opgave er at hjælpe og støtte dig igennem den udviklings- og forandringsproces du
gennemgår frem mod det du ønsker at opnå.
Lær dig selv bedre at kende
Se på coaching som en spændende og udfordrende proces, hvor coachen hjælper dig til større
selvindsigt i processen frem mod det du gerne vil opnå. Uanset med hvilken udfordringer du kommer
til en coach, vil du som minimum opleve, at du kommer til at lære dig selv og dit potentiale bedre at
kende. Måske bliver du mere bevidst om dine værdier? Måske finder du nye effektive strategier til at
nå det du gerne vil? Måske du finder ud af hvad det er du skal?
Hvordan vil det være at gå resten af livet i møde med en bedre forståelse af dig selv? Det vil gøre
mange beslutninger og valg nemmere, ikke sandt?
Hvad kan coaching gøre for mig?
En professionel coach kan hjælpe dig med at tackle en lang række af de udfordringer du støder på i
dit liv. Ressourcerne til at håndtere udfordringerne og nå det du ønsker, besidder du selv. Men for at
finde dem frem, må du forvente at komme til at arbejde på det mentale plan med en eller flere af
nedenstående emner:
- Dine mål og visioner
- Maximal udnyttelse af din styrker - styrkebaseret coaching
- Planen der skal sikre at du når dine mål
- Din motivation for at nå målet
- Dine værdier
- Hæmninger og overbevisninger
- Din indre dialog
- Visualisering
- Dine behov
- Interne (og eksterne) konflikter
- Vaner og strategier
- Dit talte sprog
- Selvværd, og hvordan du opfatter dig selv og andre
- Se dig selv og din udfordring fra flere perspektiver
Når du med hjælp fra din coach arbejder på det mentale plan med en udfordring, vil du opleve at
du gradvist kommer til at lære dig selv bedre at kende. Denne indsigt, og de redskaber du får, vil
du kunne anvende i forhold til de fleste af de udfordringer du uundgåeligt vil møde i resten af dit liv.
Det kan næsten ikke undgås, at nogle af de ting der dukker op under dine coaching sessioner vil
være af meget personlig karakter. Men du skal også vide, at hvis du virkelig vil flytte dig i retning af
det du gerne vil opnå, så er det i dybden du skal arbejde.
Senest opdateret (Onsdag, 2. marts 2011 08:52)
Coaching